ALASKA - Chunilna Creek









Land: USA, Alaska
Sæson: 15. juni - 15. september
Fiskeri: Flue- og spinnefiskeri
Arter: Kongelaks, sølvlaks, ørred, mm.
Rejsetype: Gruppe og induviduelle rejse
Ophold: Fiskelodge i vildmarken
Pris fra: 16.795,- kr. + fly
Rejsekonsulent: Flemming B. Larsen
E-mail: flemming@atlantik.dk
Tag med på dit livs fiskeeventyr til Chunilna Creek, der er en af Alaskas bedste lakseelve. Atlantik Travel tilbyder vores kunder en enestående mulighed for at bo i en komfortabel fiskelodge midt i Alaskas vildmark, kun få meter fra elven.
Chunilna Creek er en mindre, men stabil og klarvandet, flod med stor opgang af kongelaks, sølvlaks samt god opgang af rødlaks, hundelaks og pukkellaks. Derudover er der et fantastisk fiskeri efter fjeldørred, regnbueørred og stalling. Elven er perfekt til fluefiskeri, men der er også mulighed for spinnefiskeri.
Fiskelodgen er hyggelig og en kok tilbereder alle dagens måltider for dig, så du kun skal tænke på at fiske. Om aftenen tændes bål og der fortælles historier fra dagens oplevelser. Der er en fiskeguide på lodgen (norsktalende) der hver dag giver gode råd og vejledning til dagens fiskeri. Fiskeriet starter lige foran fiskelodgen, hvor en af flodens bedste pools ligger, men der er rig mulighed for at gå eller sejle op og ned af floden. Guiden hjælper også med transport på elven i sin jetboat eller du kan låne små gummirafts og sejle ned af elven, hvor guiden henter jer senere på dagen i sin jetboat.
De store kongelaks, der typisk vejer mellem 10 - 20 kg., men som kan blive op til 35 kg, stiger midt i juni og fiskeriet forsætter til 13. juli. Omkring 1. august er det tid for de iltre sølvlaks, hvor der også er en del rødlaks, pukkellaks og de stærke hundelaks i elven.
Det er en kæmpe oplevelse at bo midt i Alaskas vildmark, og udover ørne, elge og bævere er der god mulighed for at krydre turen med en bjørn. Der findes både sortbjørn og brunbjørn i området. Vores norske campguide vil informere om sikkerhed i bjørneland.
Sæson for forskellige arter:
Kongelaks: 20. juni - 13. juli
Rødlaks: 1. juli - 30. august
Sølvlaks: 1. august - 15. september (bedst fra 15. august)
Hundelaks: 1. august - september
Pukkellaks: 1. august - september hvert 2. år (2011, 2013 osv)
Regnbueørred: April - september
Stalling: April - September
_____________________________________________________________________________________________
Tag med Atlantik Travel og Fisk & Fri til Chunilna Creek.
Grupperejse - alle kan deltage i Fisk og Fri´s grupperejser!
Afrejse: 25. august 2012
Der er altid lokale alaskaguider på Chunilna Creek Lodge
Ansvarlig for information hjemmefra er Flemming B. Larsen der også vil være med på turen.
_____________________________________________________________________________________________
Individuelle rejser og grupperejser - samme pris!
Markedets bedste tilbud på Alaskas vildmark i fiskelodge!!
2012-pris 16.795,- kr. + fly (ca.5.500-8.000 kr)
Billige flybilletter lige nu!
Vi kan i øjeblikket få flybiletter helt ned 5.500 kr. på udvalgte afgange (Men vi ved ikke hvor længe).
Prisen inkluderer:
- Transfer med bil og båd
- 7 overnatninger på fiskelodge incl. fuld forplejning
- 6+ dages fiskeri med lokal autoriseret Alaska-guide (taler norsk)
- Brug af lodgens faciliteter (jetboat, rafts mv.)
Prisen kun ovennævnte og inkluderer ikke:
- Fly t/r - København-Alaska
- Lokal fiskelicens ($ 55-85 $)
- Drikkepenge til guider og kok (100+ $)
- Alkoholiske drikkevarer
- Ekstra overnatninger eller forlængelse af turen mv.
- Forsikringer
- Bagagetillæg, herunder gebyr for fiskestænger
_____________________________________________________________________________________________
Rejseplan
Vores rejser til Chunilna Creek er individuelle, så uanset om du rejser alene eller som en gruppe kan programmet tilpasses dine ønsker og behov. Opholdet på fiskelodgen er altid fra lørdag til lørdag.
Eksempel på rejseplan:
Dag 1: Afrejse København – Anchorage – transport (bil og båd) til fiskelodgen
Dag 2-7: Fiskeri på Chunilna Creek
Dag 8: Transport (båd og bil) retur til Anchorage, og hjemrejse Anchorage – København
Dag 9: Ankomst København
Turen kan forlænges med billeje, mortorhome eller andet efter dine ønsker. Vi kan også arrangere helikopterture, guidet fiskeri eller sightseeing.
_____________________________________________________________________________________________
Guider og rejseledere
Det er ulovligt for danskere at guide, være rejseledere eller på nogen måde arbejde i Alaska. Vi afvikler derfor alle vore alaskature i samarbejde med en lokal operatør og benytter udelukkende autoriserede lokale Alaskaguider. Vi har enkelte ture hvor der deltager en repræsentant fra Atlantik. Det sker kun i sammenhæng med godkendte lokale guider og Atlantiks repræsentant deltager på lige fod med alle andre.
ADVARSEL
Vi kan kun advare mod danske rejseoperatører der benytter sig af ulovlige danske guider og rejseledere (hvis rejselederens deltagelse er en forudsætning for turens gennemførsel og denne modtager betaling eller anden form for kompensation, eksempelvis en gratis rejse, er det ulovligt). Rejser du med en dansk rejseoperatør der benytter sig af danske rejseledere der ikke har arbejdstilladelse i USA og guidelicens er der stor risiko for at din drømmerejse kan ende i et mareridt! Der har været flere eksempler de seneste år på at ulovlig guidning har resulteret i at jægere og fiskere pludselig har stået uden guide i vildmarken! TÆNK PÅ DETTE FØR DU BOOKER!
Nyheder
- Vinderne af Aktiv Fritids Kystkonkurrence
- Succes til Atlantik Kunde i Kenya
- Fangstrapport fra Andamanerne
- Julenyhedsbrev
- Fotos fra Chunilna Creek
- Juletilbud fra Atlantik. Book nu og spar mange penge
- Alaska 2012 fra 15.595 kr. incl. fly
- Til Alaska med ulovlig dansk guide? - Nej vel!
- ALASKA - Vi ser tilbage på 2011-sæsonen
- Fantastiske Island
- Steelheadfiskeri i verdensklasse!
- Tag med Atlantik Travel og lystfiskermagasinet Fisk & Fri på drømmerejsen
- Andamanerne - vi ser tilbage på en fantastisk sæson



