Bestil vores katalog Atlantik Travel A/S - A passion for Travel and Adventures

NORGE - Laksefiskerskolen


Land: Norge

Sæson: Juli

Fiskeri: Laksefiskerskolen

Art: Atlanterhavslaks

Rejsetype: Grupperejse 

Ophold: Lejligheder

Pris: 6.995,- kr.

Rejsekonsulent: Anders K. Jørgensen

E-mail:
anders@atlantik.dk



Tag med Atlantik Travel og Fisk & Fri på Laksefiskerskolen i Mandalselven

Mandalselven er en klassiker blandt norske lakseelve. Den er lakseførende på 48 km og er blandt de bedste norske elve. I år 2011 gav den lidt over 8 tons laks fordelt på 2477 laks, snitvægten var 3,25 kg og største laks var på 12,6 kg. Laksefiskerskolen ligger i uge 27 og vi fisker i zone 3 som er 13 km lang. Laksefiskerskolen er åben for både flue- og spinnefiskere. Turens guider er begge meget erfarne fluefiskere og kasteinstruktører, der vil derfor være god mulighed for ikke bare at lære at fiske laks, men også at kaste med flue.

Laksefiskerskolen er ikke bare laksefiskeri, men også socialt samvær blandt ligesindede. Vi bor i 2 lejligheder med 3 dobbelt værelser pr lejlighed. Lejlighederne ligger på Smeland ved zone 2, med udsigt til elven. Hver lejlighed indeholder stue/køkken med køleskab/frys, opvaskemaskine og alt i udstyr. 3 soverum med i alt 6 senge, badeværelse med brus og wc, tv med parabol, tørrerum til waders mv. Der bor 2 mand pr. værelse. Transportudgifterne fra Odense og retur er inkluderet i prisen (benzin, færge mv.), men turen er baseret på kørsel i private biler. Det forventes derfor at der er 2-3 stykker der kan lægge bil til. Vi sejler fra Hirtshals til Kristiansand.

Turen er baseret på 12 deltagere og 2 guider. Turens guider er:

Anders K. Jørgensen
Anders har fisket laks i over 15 år og har rejst med sin fiskestang over det meste af verden blandt andet Sverige, Norge, Island, Skotland, Canada, Argentina og Rusland. Anders har en fortid i grejbranchen og er nu fast tilknyttet Atlantik Travel som rejsekonsulent, med laksefiskeri som speciale.

René Gerken
René har fisket hele sit liv og om det gælder bækørreder, gedder, laks eller havørreder på de fynske kyster, så skal man stå tidligt op hvis man skal følge med René. René er uddannet professionel guide på det svenske sportfiske-akademi i Forshaga. Han har tidligere arbejdet som professionel guide i Irland, Argentina og de sidste 2 somre på Island. Når han er hjemme guider på de fynske kyster. Han er certificeret fluekaster-instruktør i Federation of Flyfishers.

_____________________________________________________________________________________________



Tag med Atlantik Travel og Fisk & Fri på laksefiskerskolen

Grupperejse med dansk guide - alle kan deltage i Fisk og Fri´s grupperejser!

Afrejse: 30. juni 2012

Danske guider: Anders K. Jørgensen og Rene Gerken
_____________________________________________________________________________________________

Pris 6.995,- kr. (forsat transport i private biler)

Prisen inkludere:
- En hel intro dag inden afrejse
- Transport fra Odense til Mandal - retur
- Kørsel i private biler (benzin inkluderet)
- Færgebilletter
- Transport ved elven (private biler)
- 7 overnatning i lækre lejligheder med udsigt til elven
- Fiskekort til sone 3 (6 dage)
- Desinficering af fiskegrej
- Kastekursus (2 -3 timer), hver anden dag ved elven
- Fluebinding / grej snak / fisketeknik (2-3 timer), hver anden dag
- 3 timer personlig guidning (2 mand pr. guide)
- Foredrag om laksefiskeri i hele verden
- Mulighed for køb af grej

Intro dag indeholder:
- Sandwich og øl eller vand
- Kastekursus
- Grejsnak
- Sammensætning af grej
- Fisketeknik både spin og flue
- Fluevalg / rette agn til spin
- Vadning i elv
- Snak om genudsætning af laks
- Køb at norsk statsfisketegn
- Planlægning af madplan
- Fordeling af pladser i biler og hytter
- Mulighed for at købe / bestille grej ved en af vores samarbejdspartner

Prisen inkluderer ikke:
- Mad og drikke på hele rejsen
- Norsk statslicens
- Forsikringer

 

Bestil din rejse nu
  1. Udfyld formularen og tryk send
  2. Jeg ønsker desuden:
  3. *Krævede felter
Website by: SmartPage